Glasrør

Glasrør til alle brancher

Mirit Glas bearbejder glasrør til alle formål og har et af de største og mest velassorterede lagre af glasrør i Norden

Mirit Glas er leverandør af glasrør til alt fra laboratorier og industri til designvirksomheder. Rørene benyttes især til industrielle processer, blandt andet til olie- og vandstandsglas i skibe, tanke, kompressorer m.m. Glasrørene gør det muligt at overvåge en process og er derfor anvendelige i mange forskellige former for produktion.

Inden for design bruges glasrør blandt andet til belysning – både til elektronisk belysning og til levende lys.

Da vi udelukkende leverer til erhverv er det fortrinsvis glasrør af borosilikatglas og kvartsglas vi leverer, da de er stærkere og har egenskaber, der blandt andet passer til mange industrielle formål.

Vi sælger også glasstænger.

Kontakt os i dag for at høre mere om glasrør og -stænger samt glassets anvendelsesmuligheder.

KORT OG GODT OM VORES GLASRØR

  • Kan benyttes til industrielle processer
  • Kan benyttes til elektronisk belysning og til levende lys
  • Kan varmebearbejdes, hvis særlig facon ønskes
  • Leveres efter individuelle behov, f.eks. med borede huller, udskæringer og særlige kantbearbejdninger
  • Hurtig levering på glasrør fra ø3 mm – ø400 mm

Glasrørenes tekniske egenskaber og funktioner

På lager har vi som standard et bredt udvalg af størrelser og tykkelser i borosilikatglas (også kendt som Pyrex, Tempax, Simax og Duran), hvilket gør, at vi kan levere hurtigt, uden at det går udover kvaliteten. Borosilikatglas tåler høj varme.

Vi er lagerførende i glasrør fra ø3 mm – ø400 mm. Glasrør og glasstænger udført i borosilikatglas har mange forskellige anvendelsesmuligheder, da glasset er resistent over for kemikalier og temperaturforskelle.

Glasrør i borosilikatglas er et stærkt produkt, som har været den industrielle standard inden for mange forskellige brancher. Hos Mirit Glas har vi stor erfaring med at producere og levere glasrør i borosilikatglas i mange forskellige udformninger. Vores tekniske konsulenter hjælper derfor gerne med at finde frem til netop det glasrør, der passer ubetinget bedst til jeres aktuelle behov. Vi håber derfor, at I vil kontakte os, hvis I har spørgsmål om glasrør af enhver karakter – for med vores ekspertise i teknisk glas er vi blandt de bedste til at finde den rette løsning for jer.

Glasrør og glasstænger findes også i kvarts- og natronkalkglas (almindeligt glas). Vi kan desuden tilbyde visse rør i rektangulære faconer. Glasrør i kvartsglas er en af de mest værdifulde redskaber inden for moderne videnskab og industri. Grunden hertil er, at de glasrør eller -stænger, der er fremstillet i kvartsglas, har nogle helt uovertrufne egenskaber. Det gælder blandt andet, hvad transmissionen af lys, kemisk renhed og varmebestandighed angår. Derfor bruges glasrør i kvartsglas oftest i miljøer, hvor der arbejdes under høje temperaturer eller i virksomheder, der arbejder med avanceret teknologi, hvor den kemiske renhed er essentiel, eller når UV-lys skal transmitteres. Til den type af formål – og mange flere – har vi mulighed for at fremstille glasrør, -stænger og andre krævende glasprodukter i kvartsglas i de mål og mængder, I har brug for.

Specialtilpasning af glasrør

Vi leverer glasrør og glasstænger efter individuelle behov, f.eks. med borede huller, udskæringer og særlige kantbearbejdninger. Rør og stænger kan varmbearbejdes, hvis særlig facon ønskes.

Mirit Glas leverer i hele Skandinavien og når det haster, tilbyder vi også levering samme dag. Vil du høre mere om, hvordan vores glasrør og glasstænger kan være den rette løsning for dig, er du velkommen til at kontakte os. Så finder vi den rette løsning til jeres behov.

Her går du aldrig forgæves

Uanset dit behov inden for glas, finder vi en løsning til jer

Udfyld kontaktformularen herunder for at kontakte os. Skriv gerne lidt om, hvilket industriglas I har brug, hvor stort eller hvor småt det skal være samt hvor meget, I har brug for, samt hvad glasset skal bruges til.

Når vi har modtaget jeres henvendelse, svarer vi jer inden for 24 timer.

Understøttede filtyper:
DFX, DWG, JPG, PNG, Word, Excel, Powerpoint