Floatglas – materialet, der anvendes overalt
Mirit Glas leverer floatglas til industrien. Glas i float anvendes overalt. Lige fra hærdede afskærmningsglas til belysning og designglas.
Navnet floatglas refererer til fremstillingsprocessen. Processen blev opfundet i 1950’erne, hvor man gik fra at ”rulle” glasset, til at smelte det flydende glas på et underlag af tin. Ved at lade glasset flyde ud på tinnet, hvor det spredes og planes ved hjælp af tyngdekraften, kan man skabe en finere og mere ens overflade og tykkelse på glasset.
Hos Mirit Glas er vi er lagerførende i floatglas i tykkelserne 1-6, 8, 10, 12, 15, 19 og 25 mm.
Er du interesseret i at høre mere om denne type glas, og hvordan det kan være den rette løsning for dig, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
De tekniske egenskaber for floatglas
Floatglas tåler kun 40° C i temperaturforskel, hvilket ikke er ret meget, når man sammenligner med andre typer af glas. Og når floatglas går itu, splintrer det desuden i spidse og skarpe stykker. Hvis man vil undgå, at floatglas splintrer ved brud, kan man hærde det. En hærdning vil medføre, at glasset i stedet granulerer, hvis det går i stykker.
Almindeligt floatglas har en karakteristisk grønlig tone. Det har det på grund af floatglassets jernindhold. Den grønlige tone ses mest på kanten og bliver tydeligere, når glassets tykkelse øges.
Ved at reducere jernindholdet i glasset kan man ændre dets farvetone til et punkt, hvor glasset bliver krystalklart. Denne type glas kaldes også jernfattigt glas. Det fordyrer dog fremstillingsprocessen og resulterer derfor i en dyrere råvare.
KALK-SODA-SILIKATGLAS, NATRONKALKGLAS OG SODA-LIMEGLAS
Floatglas er det udbredte navn for almindeligt glas. Det går også under betegnelserne kalk-soda-silikatglas, natronkalkglas og soda-limeglas, men i daglig tale kaldes det floatglas/float glas – eller bare almindeligt glas. Floatglas er en jævn og forvrængningsfri type af glas, der er gør det anvendeligt som materiale i forskellige typer af vinduer. Navnet floatglas stammer som sagt fra den proces, hvorved glasset bliver fremstillet. Her hældes den flydende glasmasse ud på et bad af smeltet tin, der får glasset til at flyde ovenpå. Hermed fordeler glasset sig selv i en jævn masse, der afkøles meget kontrolleret, inden glasset frigøres fra badet, og det endelige floatglas er klar. Grunden til, at man bruger tin, er at det er et materiale, der forbliver stabilt i sin flydende form ved den høje temperatur, som floatglas produceres ved.
Hvilke fordele er der ved at bruge floatglas?
Floatglas er et meget anvendeligt materiale, som er forholdsvis let at arbejde med, og derfor kan bruges i en lang række funktioner, der passer til mange forskellige applikationer. Der findes desuden rigtigt mange metoder til efterbehandling af floatglas, som kan sørge for, at det får et helt bestemt udseende. Derfor bliver floatglas eksempelvis brugt til display, hvor unikke produkter kan blive fremvist problemfrit gennem ruder af det klare floatglas, hvis æstetiske muligheder gør det til det optimale materiale til denne slags opgaver.
Det kan Mirit Glas tilbyde jer inden for behandling af floatglas
Vi kan bearbejde floatglas på en række forskellige måder:
- Facon, huller og hak
- Kantbearbejdning
- Sandblæsning
- UV-limning
- Maling
- Silketryk
- Termisk hærdning
- Kemisk hærdning
- Bøjning
- Laminering
- Buet og hærdet floatglas
Vi kan termisk hærde floatglas ned til 3 mm, hvilket betyder, at glasset ikke længere splintrer i spidse, skarpe stykker, men derimod granulerer i små uskarpe stykker – som man f.eks. kender det fra en af de ruder, der sidder i en almindelig personbil.
Det er også muligt at kemisk hærde floatglas.
Du er velkommen til at kontakte os for flere informationer om floatglas og dets mange anvendelsesmuligheder. Hos Mirit Glas er vi ordreproducerende specialister i blandet andet floatglas med mange års erfaring med at fremstille og levere glas til mange forskellige formål. Vi kan derfor levere alt lige store serier af hærdet floatglas til afskærmningsformål samt glas til belysning og design. Hos os er der ingen produktion, der hverken er for stor eller for lille.