Jernfattigt glas

Jernfattigt glas giver lidt mere transmission og er mere klart end almindeligt glas

Jernfattigt glas har en højere lystransmission og UV-transmission end almindeligt glas, grundet et lavere jernindhold (jernoxid). Anvendelsen spænder vidt og glasset bruges i alt fra solarindustrien til designindustrien. Jernindholdet i almindeligt glas giver glasset en svag grøn tone, som ses tydeligt når man ser på glasset fra siden. Jernfattigt glas er mere neutralt i farven.

Mirit Glas tilbyder forskellige typer bearbejdninger af glas. Er du interesseret i at høre mere om den type glas og hvordan det kan være den rette løsning for dig, er du velkommen til at kontakte os.

Glassets egenskaber

Solarindustrien bruger denne type glas til at opnå en bedre lysgennemtrængning på solpaneler, da det lave jernindhold tillader en højere lystransmission.
I modsætning til almindeligt glas, lukker jernfattigt glas desuden lidt UV-B stråler ind (derfor bliver man ikke solbrun gennem almindeligt glas, men kan blive det gennem jernfattigt).

Designindustrien bruger glastypen, bl.a. fordi det er optimalt, når der skal trykkes farver på glas. Glasset er næsten farveneutralt, så resultatet ender med den helt rigtige farvetone. Trykker man derimod fx hvid farve på almindeligt glas, får resultatet et svagt grønligt skær.

Jernfattigt glas produceres i tykkelser fra 2 til 19 mm. Den grønne farveforskel ses tydeligere, jo tykkere glasset er, og kigger man fra siden, er man ikke i tvivl. Nogle foretrækker det grønlige skær, mens andre gerne vil undgå det – Mirit Glas kan heldigvis tilbyde begge varianter.

Optiwhite, Ultrawhite og Starphire

Kært barn har mange navne. Glasset bliver blandt andet også kaldt for Optiwhite glas, Diamant glas, Ekstra klart glas, Ultrawhite og Starphire. Gældende for dem alle er det lavere jernindhold (Fe203), som giver et mere klart glas.

Jernfattigt glas – floatglas
Almindeligt floatglas
JERNFATTIGT GLAS Jernfattigt glas giver lidt mere transmission og er lidt mere klart end almindeligt glas
Jernfattigt glas

Mirit Glas kan bearbejde jernfattigt glas på en række forskellige måder:

 

Du er velkommen til at kontakte os for flere informationer på post@mirit.dk eller 44944449.

Her går du aldrig forgæves

Uanset dit behov, finder vi en løsning

Udfyld kontaktformularen herunder for at kontakte os.
Vi svarer inden for 24 timer.