Keramisk glas – Materialet der tåler høje temperaturer i lang tid
Mirit Glas leverer keramisk glas til industrien.
Vi kan levere keramisk glas i 3, 4 og 5 mm tykkelse. Vi kan også levere glasset som buet, men da det er en kompliceret proces, skal du påregne ekstra leveringstid.
Er du interesseret i at høre mere om den type glas og hvordan det kan være den rette løsning for dig, er du velkommen til at kontakte os.

Typisk brug
Keramisk glas bruges typisk i forbindelse med høje temperaturer, bl.a. som skueglas i aluminiumsforbrændinger, til kogeplader og brændeovne. Glasset kan også bruges til at lukke af for UV-lys, da det kun lader en lille del af det øvre UV-lys trænge igennem. Materialet er derfor bl.a. egnet til brug foran lyskilder (højtemperaturs-lyskilder), da det kan forhindre at ting som billeder, tøj, gulve mm. i at falme.
ROBAX ELLER NEOCERAM
Keramisk glas, som også kaldes Robax eller Neoceram, har en fantastisk styrke over for varmepåvirkning – både ved pludseligt termisk chok og under længerevarende drift ved høje temperaturer. Glasset tåler ca. 560°C i 5000 timer og 760°C i 5 timer.
Bemærk, at glasset har en svag gullig tone og derfor ikke fremstår lige så klart som almindeligt glas.
Mirit glas tilbyder
Keramisk glas kan bearbejdes som almindeligt glas:
- Facon, huller og hak
- Kantbearbejdning
- Sandblæsning
- Maling
- Silketryk
- Det kan bues, men det er en temmelig kompliceret proces
Bemærk, at denne type glas ikke kan termisk hærdes, fordi det er så varmebestandigt. Det kan heller ikke kemisk hærdes.