Mangler din virksomhed afskærmning, der beskytter mod coronavirus (covid19)?
På kontoret, klinikken, eller i receptionen har vi stadig brug for beskyttelse og afstand. Hos Mirit Glas har vi designet en elegant og langtidsholdbar beskyttelsesskærm. Beskyttelsesskærmen er specialdesignet og produceret til at reducere spredning af coronavirus (covid19). Den beskytter dig og dine medarbejdere, så I sikkert og trygt kan arbejde sammen på arbejdspladsen.
Beskyttelsesskærmen placeres fritstående og kan derfor flyttes rundt efter behov. Sælges kun til CVR-registreret virksomheder.
Vil du vide mere? Ring på +45 44 94 44 49 og snak med vores dygtige konsulenter.


Glassets egenskaber:
- 2 stk. 3mm float glas (buet og lamineret sammen), så glasset bliver et sikkerhedsglas.
- Standardstørrelse: 900mm bred og 600mm høj (Kan bestilles efter specialmål).
- Vægt 8,1kg
- Til beskyttelsesskærmen medfølger der 2 løse fødder, som du nemt kan montere uden værktøj. Fødderne er skåret i klart glas og fylder 15 cm på hver side af skærmen.
- Glas holder sig pæn i lang tid og falmer ikke med tiden.
Hvorfor skal man vælge en beskyttelsesskærm i glas?
Vores glasløsning består af mere end 80% sand og andre genanvendelige råstoffer, og er derfor en mere bæredygtig og langtidsholdbar løsning. Som netop er en af de anbefalinger Sundhedsstyrelsen kommer med ift. valg af værnemidler mod Coronavirus (covid19).
Glas kan i modsætning til plastløsninger godt tåle sprit, stærke rengøringsmidler og UV-lys uden at tage skade. Det er derfor nemt at rengøre, uden at det bliver ridset og falmer med tiden. Plexiglas kan derimod godt blive falmet med tiden og får nemmere ridser, hvor der kan sidde bakterier, der er svære at fjerne. Glas er derfor en meget hygiejnisk løsning, der holder i lang tid.
Klik på videoen for at se hvordan skærmen fungerer i praksis.
Sikker beskyttelsesskærm til dine medarbejdere
Den elegante beskyttelsesskærm i glas kan bruges alle steder på kontoret, og hvor det er nødvendigt at beskytte ens medarbejdere mod coronavirus (covid19). Denne beskyttelsesskærm beskytter ikke kun mod smittespredning og bakterier, men minder også ens medarbejdere om at holde afstand.
Beskyttelsesskærmen udemærker sig ved at en samtale let passerer igennem glaspladen, samtidig med at den direkte luftstrøm mellem kunde og ekspedient bremses. Ens medarbejdere vil derfor føle sig mere sikker, hvis de f.eks. betjener mange kunder og borgere på en dag.
Lamineret sikkerhedsglas
Dette sikkerhedsglas er produceret med lamineret glas. Det er 2 stk. (3mm float glas), der er buet og lamineret sammen. Lamineret glas brydes normalt som almindeligt glas, men pga. laminatet bliver stykkerne ved med at hænge sammen i stedet for at flyve til alle sider. Det er denne egenskab, der gør lamineret glas til beskyttelsesglas.
Elegant og stilren beskyttelsesskærm
Det buede glas på selve beskyttelsesskærmen ser elegant og stilrent ud, og fungerer godt som en del af indretningen i et kontormiljø. Plexiglas kan hurtigt komme til at se malplaceret og billigt ud i nogle pæne omgivelser, og bliver som nævnt også hurtigt ridset ved jævnlig rengøring.
Det er en flot enkel løsning, der giver sikkerhed og tryghed, uden at dæmpe lyden, når at man kommunikerer med hinanden på hver sin side. Sikkerhed behøver nødvendigvis ikke at være grimt, og derfor har det været vigtigt for os at lave en elegant løsning, som samtidig yder sikkerhed mod coronavirus (covid19).
I bestyrelseslokalet, på klinikken eller i butikken…
Mirit Glas beskyttelsesskærm kan benyttes mange forskellige steder. Skærmen har et elegant og simpelt design, og kan sagtens stå som et fast element på bordet i mødelokalet eller i receptionen foran receptionisten. Fødderne fylder 15 cm på hver side af skærmen, og optager derfor ikke så meget plads på borde eller på diske.
Når beskyttelsesskærmene skal stilles op, anbefales det at arbejdspladsen gennemgår sine processer ift. specifikke kundeydelser. I hvilke situationer er der tæt kontakt mellem medarbejder og kunder? Og hvor foregår disse samtaler henne på arbejdspladsen?
Det anbefales, at alle indledende samtaler, kontakter m.v. foretages på afstand, og den uundgåelige tætte kontakt reduceres i tid og omfang, samt afbrydes når der ikke længere er behov.

Dansk, moderne og familieejet
Mirit Glas er en 100 % privatejet virksomhed, og blev som Danmarks første glashærderi etableret i 1952. I dag har vi hovedkontor i København og produktion i Sønderjylland.
Vores erfaring er mangeårig og bred, og den gør at vi er specialiserede i at udarbejde både små og store løsninger. Vi har brugt mange år på at udvikle vores håndværk, og jo bedre kendskab vi har til håndværket, jo bedre muligheder har vi for at kunne rådgive til produktudviklingen. Vi tænker at alt kan lade sig gøre, da vi tænker anderledes og er kreative. Det er også en af grundene til, at vi har designet en flot, enkel og moderne løsning mod coronavirus (covid-19).
I vores produktion benytter vi fuldautomatiske CNC-styrede maskiner. Dog altid med respekt for håndværket. Vi kender glassets fysiologi og anvendelsesmuligheder. Det er den håndværksmæssige tradition, de kompetencer og de erfaringer, der gennem tre generationer har givet Mirit Glas sit renommé som den foretrukne underleverandør af individuelle glasløsninger til det professionelle marked.
Denne beskyttelsesskærm er fremstillet med minimering af smitte for øje. De første skærme blev leveret til Haderslev kommune og har været en succes med det samme.
Priser og levering
Vi leverer i hele landet, og beskyttelsesskærmene kommer usamlet. Første gang man sætter den op, er det en god idé at være to personer, så de to fødder kommer til at stå i den rigtige vinkel.
Priser fra 2595,- ex. moms og levering.
Passer formatet ikke til din opgave, så kontakt os for yderligere information.
Vil du vide mere? Ring på +45 44 94 44 49 og snak med vores dygtige konsulenter.