Mirit Glas er stolte modtagere af Haderslev-mærket 2024

Det er med stor glæde og stolthed, at vi kan meddele, at vi -ligesom i 2023- har modtaget Haderslev-mærket 2024 – en anerkendelse, der gives til virksomheder, der tager et aktivt socialt ansvar. Prisen uddeles af Haderslev Kommune og gives til virksomheder, der lever op til mindst to af fire kriterier inden for social ansvarlighed. Det gør os ekstra stolte, at vores arbejde og værdier er blevet bemærket og værdsat.

Hos Mirit Glas er det en grundlæggende del af vores kultur og dagligdag at tage ansvar – både for hinanden og for det samfund, vi er en del af. Vi tror på, at alle mennesker har potentiale, og vi arbejder målrettet for at skabe rummelige rammer, hvor der er plads til forskellighed og udvikling.

Vi har blandt andet fokus på at ansætte personer, der står i en udsat position, har nedsat arbejdsevne eller særlige behov. Derudover skaber vi plads til virksomhedspraktik, lærepladser, og flexjob. Vi tror på, at vi som virksomhed kan gøre en reel forskel.

At vi igen har vundet Haderslev-mærket motiverer os til at gøre endnu mere.

Tak til Haderslev Kommune for anerkendelsen – og tak til vores medarbejdere, samarbejdspartnere og alle dem, der er med til at gøre vores indsats mulig hver eneste dag.

Mirit Glas