Grøn anerkendelse gør Mirit Glas bedre i mødet med kunderne

Hos Mirit Glas er vi stolte af at have gennemført forløbet ”SMV: Grønne Kompetencer” som led i vores ambition om at blive grønnere. Målet er at forbedre vores arbejde med bæredygtige processer og leve op til fremtidige klimakrav.

Mirit Glas har gennemført forløbet SMV:Grønne Kompetencer
Pernille og konsulent, Jeannette, ser på hvordan Mirit Glas kan bruge klimakompasset.

 

Klimakrav er en del af hverdagen, og der er store forventninger til både produkter og samarbejdspartnere. Hos Mirit Glas har vi længe arbejdet målrettet mod at blive mere klimavenlige og reducere vores klimaaftryk. Dette gør vi ikke kun for at tage ansvar, men også for at imødekomme kundernes behov for dokumentation af deres klimaaftryk. Derfor har vi udarbejdet en CO2-rapport, som vores kunder kan anvende i deres klimadokumentation.

Som produktionsvirksomhed med et højt energiforbrug bliver vi aldrig helt bæredygtige i ordets fulde betydning. Men vi arbejder konstant på at forbedre vores klimaaftryk.

Derfor har vi deltaget i Erhvervsfremmestyrelsens program, ”SMV: Grønne Kompetencer”, hvor bl.a. konsulent Jeanette Lauridsen fra Dichmann Lauridsen, har givet os en dybere indsigt i, hvordan vi bedst indsamler data og præsentere et præcist billede af vores klimaaftryk til vores kunder.

Med de strengere EU-krav til klimarelateret rapportering er det afgørende, at vi kan levere præcise data. Disse krav omfatter blandt andet offentliggørelse af information om CO2-udledning, ressourceforbrug og andre miljøpåvirkninger, hvilket skal sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed.

Som en del af forløbet har vi i samarbejde med Jeanette Lauridsen fået udarbejdet en ny CO2-rapport. Vi har opnået en bedre forståelse for, hvordan vi nemmere kan samle data ved hjælp af værktøjet ”Klimakompasset”. Dette gør os bedre rustet til at levere præcise oplysninger til vores kunder og forberede os på de kommende ESG-krav fra EU.

Arbejdet er også en del af vores indsats for at støtte FN’s verdensmål. Vi tænker nu mere miljøbevidst i vores indkøb, forbrug og affaldshåndtering.

Blandt vores tiltag har vi installeret solceller for at dække en del af vores energiforbrug på en grønnere måde. Desuden har vi opsat ladestandere til elbiler, og vi arbejder løbende på at optimere vores energiforbrug.

Der er meget at holde styr på, når hovedopgaven er at producere glas. Derfor er vi åbne for al hjælp, der kan gøre vores virksomhed mere klimavenlig. Fremover vil vi gøre dataopsamling til en naturlig del af hverdagen og gøre det let for alle medarbejdere at tænke bæredygtigt.