Produktionsmedarbejder

Stillingen er besat og ikke aktuel længere

MIRIT GLAS A/S søger Produktionsmedarbejder

  • Kan du udarbejde tekniske tegninger?
  • Er du omhyggelig og præcis i dit arbejde?
  • Kan du lide at arbejde med varierende opgaver?

Vi er et produktionsteam på 18 medarbejdere, som arbejder tæt sammen om at forvandle kundens ønsker til professionelle specialløsninger i glas. Vores virksomhed er i fremdrift, og vi har brug for nye kompetencer i vores team og søger derfor en ny produktionsmedarbejder.

Som vores nye produktionsmedarbejder kommer du til at udarbejde og redigere tekniske tegninger, så du skal have erfaring med at tegne tekniske tegninger. Desuden vil du blive oplært i at arbejde med tryk og laminering på vores glasløsninger, og du bliver med tiden vores specialist på dette område.

Dine primære opgaver bliver:

  • Udarbejde tekniske tegninger til produktionen
  • Lave silketryk på vores produkter
  • Laminere produkter
  • Gennemføre optiske målinger
  • Klargøre og pakke glasset til forsendelse
  • Deltage i optimeringen af kvalitet og output
  • Løse forskellige ad hoc-opgaver og hjælpe kolleger forskellige steder i produktionen

Da vi er et mindre team, er det vigtigt, at du er fleksibel og klar til at give en hånd med hos kollegerne, når der er behov for det. Du skal have lysten til at efteruddanne dig og deltage i kompetenceafklaring, da vi ønsker at øge dine kompetencer ved løbende at tilbyder kurser.

Dine kvalifikationer:

  • Du skal kunne bruge et tegneprogram og lave tekniske tegninger
  • Din baggrund er evt. teknisk tegner/designer eller industri-/procesoperatør, industritekniker, som har lyst til at lære at tegne
  • Du læser, taler og skriver dansk flydende. Taler og skriver du også tysk/engelsk, er det en fordel
  • Du skal kunne arbejde struktureret og kunne planlægge dine opgaver
  • Du er kvalitetsbevidst og har sans for detaljen
  • Du har flair for brugen af IT
  • Som person er du glad og positiv og har ”ja-hatten” på, når du kommer på arbejde

Stillingen er på fuldtid, og arbejdstiden er som udgangspunkt fra kl. 07.00. Arbejdsstedet er i Vojens.

Du skal sende din ansøgning via ansøgningsknappen. Mirit Glas A/S og HR Supporten samarbejder om rekrutteringen og behandler ansøgningerne sammen. Rekrutteringen stopper, når den rette kandidat viser sig. Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte Keld Lauridsen (Mirit Glas), tlf. 3698 6920 eller René Høegh Pedersen (HR Supporten), tlf. 3045 0367.

Du kan læse mere om os på www.miritglas.com

Arbejdssted:
Industriparken 12, 6500 Vojens

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Mirit Glas A/S er en 100% privatejet, ordreproducerende virksomhed og blev som Danmarks første glashærderi etableret i 1952. Vi har hovedkontor i København og produktion i Sønderjylland. I produktionen benytter vi fuldautomatiske CNC-styrede maskiner, dog altid med respekt for håndværket. Vi kender glassets fysiologi og anvendelsesmuligheder. Det er den håndværksmæssige tradition, de kompetencer og de erfaringer, der gennem tre generationer har givet Mirit Glas sit renommé som den foretrukne underleverandør af individuelle glasløsninger til det professionelle marked.