Blyglas

Blyglas er materialet der stopper radioaktive stråler

Blyglas er særlig anvendeligt, når man har behov for at følge processer, hvor der arbejdes med radioaktive stråler.

Vi leverer som udgangspunkt blyglas i tykkelser op til 11-13mm med en blyækvivalens på 3,5 mm ved en røntgenspænding på 150k V. Det er muligt at skaffe glas, der er tykkere end dette. Hvis dette er nødvendigt, skal der dog forventes en længere leveringstid.

Blyglas kan skæres på mål med diverse huller og faconer. Glasset kan ikke hærdes – hverken kemisk eller termisk. Det er dog muligt at støbelaminere glasset sammen og dermed bruge det til sikkerhedsglas.

Kontakt os i dag for at høre mere om blyglas og glassets anvendelsesmuligheder.

Kort og godt

  • Beskytter mod radioaktive stråler
  • Svag gullig farvetone (afhængig af glassets tykkelse)
  • Kan skæres på mål
  • Kan bruges som sikkerhedsglas vha. støbelaminering
  • Hurtig levering på tykkelse op til 13 mm

Glassets egenskaber og funktioner

Blyglas beskytter mod radioaktive stråler. Afhængigt af råglassets tykkelse kan man opnå forskellige beskyttelsesniveauer.

Blyglas indeholder ca. 48% bly. Glasset er transparent, men har dog en svag gullig tone, der øges med glassets tykkelse. Jo tykkere glas, des mindre gennemsigtighed i glasset.

Glassets evne til at beskytte mod stråling kaldes ”blyækvivalens” og henviser til tykkelsen på en blyplade med tilsvarende beskyttelse. Jo højere blyækvivalens, des mere beskyttelse. Blyækvivalensen påvirkes af spændingen på røntgenstrålerne, så det kan være nødvendigt at øge tykkelsen på glasset for at opnå den ønskede beskyttelse.

Eksempelvis vil et blyglas med tykkelsen 7- 8,5 mm have en blyækvivalens på 2,1 mm ved en røntgenspænding på 150k V. Hvis spændingen øges, falder blyækvivalensen.

Her går du aldrig forgæves

Uanset dit behov, finder vi en løsning

Udfyld kontaktformularen herunder for at kontakte os.
Vi svarer inden for 24 timer.