
25 Oct SPECIALGLAS SIKRER PRÆCISE MÅLINGER I VAND (ITECSOLUTIONS)
Specialglas i kamera sikrer præcise målinger i vand.
Unikt kamera, der kan måle vægten på fisk i fiskeopdræt og dambrug er netop lanceret. Norske iTecSolutions står bag, og Mirit Glas har udviklet et særdeles vigtigt element til kameraet.
International interesse
Teknologien kan på sigt også bruges på kyllinger og andre steder, hvor der er mange dyr på få kvadrat- eller kubikmeter, og hvor det dermed er svært at vurdere hver enkelt dyrs vægt.
Den innovative software gør det lettere for fiskeopdrætterne at levere fisk med præcis den vægt, som opkøberne efterspørger. Forhåndsinteressen fra fiskeindustrien i både ind- og udland har været enorm.
Glasset var en udfordring
Billedkvaliteten er afgørende for resultaternes korrekthed, og derfor skulle linsens design og kvalitet nyudvikles.
I undervandsmiljø er lysforholdene specielle. Lys og refleksioner kommer let ind i kameraet, og udfordringen var at udvikle et glas, der minimerer refleksionerne mellem lys og kameralinse.

Effektiv udviklingsdag med glaseksperter
Svein Kenneth Krossli, direktør for iTecSolutions Systems & Services AS havde brugt flere måneder på at undersøge
forskellige glastyper og teste kameraet. Desværre lykkedes det ham ikke at finde den fornødne ekspertise i Norge. Han
måtte derfor kontakte glaseksperterne Mirit Glas i Danmark. Der var straks god kemi, og partnerne aftalte, at Svein
Kenneth Krossli skulle komme til Danmark og besøge Mirits fabrik i Sønderjylland.
Mirit Glas råder over nogle af Danmarks førende glaseksperter, som udvikler alt i glas, både normal- og specialglas, alt
fra store til små størrelser og tilsvarende mængder. I fællesskab brugte parterne en helt dag på fabrikken med at teste og
udvikle. ”Vi fandt en glastype, der var bedst til formålet, og Mirit Glas skar glasset ud og justerede til, mens vi sad og
ventede”, fortæller Svein Kenneth Krossli. Vi oplevede en rigtig god service og solid ekspertise, så vi kunne få en god
fagdialog om jernindhold i glas, forskellige glastyper osv. – og det bedste var, at vi kunne få det specialudviklede glas
med hjem samme dag”.

Store fremtidsmuligheder
Da vi kom tilbage til Norge, og glasset skulle testes i søen, var der nogle ting i lys og kamera, der skulle justeres for at undgå refleksioner, men i fællesskab lykkedes det, at få Bio 3000 Multi-use camera perfekt.
Det første kamera er leveret i sommeren 2016, og fremtidsperspektiverne er overordentligt positive, fordi softwaren gør kameraet meget fleksibelt og velegnet til andre brancher.
Teknologien kan, udover at måle vægten på fisk, på sigt også bruges til fx kyllinger. Derudover kan den bruges til måling af afstand og struktur på fx ventiler til offshore research, og kan også bruges i droner.
Her går du aldrig forgæves
Uanset dit behov, finder vi en løsning
Udfyld kontaktformularen herunder for at kontakte os.
Vi svarer inden for 24 timer.
Mirit Glas er ISO 9001:2015-certificeret
Vi lever op til nutidens standarder, så vi kan levere de rigtige glas, der gør vores kunder konkurrencedygtige.
Den moderne verden kræver at der er fokus på kvalitet og kvalitetsstyring. Derfor har Mirit Glas taget skridtet til at blive ISO 9001:2015-certificeret.
Vores kunder vil have løsninger, der er specielt tilpasset til dem, og her kan Mirit Glas gøre en forskel.
Når vores konsulenter taler med kunderne, så er der ofte tale om, at kunderne har brug for specialglas. Derfor skal vi have afklaret præcis i hvilken situation glasset skal bruges. Skal glasset kunne modstå store temperaturforskelle? Skal det kunne modstå stærk kemi? Skal de bøjes eller tilskæres i en særlig form?
Når den ene ordre er er meget forskellig fra den foregående, giver det god mening at have fokus på kvalitetsstyring. Det hjælper vores ISO-certificering med.
Præcise specifikationer
I første række har vores konsulenter, i samarbejde med kunderne, fokus på, at afklaret præcis hvilket glas kunden har brug for. Altså hvilke dimensioner og egenskaber glasset skal have. Mange gange kræver det en grundig dialog, fordi et glas ikke altid bare er et glas. Nogle gange skal et skueglas samtidig være en varmerude, for at forhindre dug. Andre glas kræver en præcis forarbejdning for at passe ind i kundens løsning. Flere og flere glas skal også leveres med et certifikat, der dokumenterer hvad glasset kan holde til.
Vores kvalitetssikring handler også om produktionen. For når konsulenternes dialog med kunderne er færdig, så tager produktionen over for at fremstille glassene. De skal som oftest enten skæres ud, hærdes, lamineres, bøjes eller forarbejdes på mere end en måde. I produktionen arbejdes vi med både store ordrer, hvor mange skal glas forarbejdes helt ens, og med små ordrer, hvor glas typisk skal specialforarbejdes efter ganske særlige krav om form og holdbarhed.
Kvalitet i alle led
Med ISO 9001:2015-certificeringen kan vi overfor – både kunderne og os selv – dokumentere, at vi har styr på vores kvalitet. Både i produktion og salg. Certificeringen viser vi har styr på vores processer og rutiner, og at vi kan levere glas i den kvalitet, som vores kunder efterspørger. Om det er kemisk hærdet, granet, bøjet eller lamineret, så har vi kvalitetssikret vores processer, så vi kan levere glas til vores kunder, der ligesom os, operer i en moderne verden, hvor vi agilt skal tilpasse vores produktion efter behov.

Vores kunder skal kunne stole på os
Direktør Jens Milbrat har sammen med teknisk assistent Miriam Hartmann arbejdet hårdt gennem hele 2020 på at få Mirit Glas ISO 9001:015-certificeret. Frugten af arbejdet skal komme vores kunder til gode. ISO-certificeringen sikrer at vi fortsætter med at forbedre vores rutiner og procedurer, så vi kan fastholde levringssikkerhed og kvalitet.
”Certificeringen sikrer, at vi løbende forbedrer os. Vi har et ønske om, at være en pålidelig partner overfor vores kunder. Vi skal levere til den aftalte tid og den aftalte kvalitet. Samtidig kan vi med vores ISO-certificering nu også levere til en række kunder, der kræver at deres leverandører er ISO-certificerede,” forklarer direktør Jens Milbrat.
Som specialiseret glasleverandør til erhvervslivet, skal Mirit kunne levere de glasløsninger, der gør en forskel hos kunderne. Arbejdet med ISO-certificeringen betyder at Mirit Glas nu har fået et endnu større overblik over produktionen, og kan arbejde endnu mere rationelt fremover.
Helt konkret handler det blandt andet om, at validere den voksende maskinpark, så vi sikrer at vores CNC-styrede maskiner og robotter bliver ved med at kunne levere glasprodukter af en ensartet høj kvalitet. Sammen med overblikket over hele vores proces fra salg til produktion, gør det os til en troværdig og stabil partner.
Certificeringen er sammen den nylige Fødevare Kontakt Materiale (FKM) godkendelse, et led i vores bestræbelser på, at kunne levere de produkter, den dokumentation og den kvalitet kunderne efterspørger.

Sådan kommer forbedringerne kunder til gode
Som alsidig og specialiseret leverandør af glas-løsninger, er ISO-certificeringen et naturligt skridt for Mirit Glas. Den skal sikre at vi også fremover forsyner vores kunder med den bedste kvalitet – både når det gælder forarbejdning, men også når det gælder leveringshastighed og leveringssikkerhed.
Sammen med certificeringsspecialisten Intertek, har Mirit Glas kortlagt rutiner og procedurer, for at sikre at vi kan blive ved med at holde fokus på kvalitet, når vi skal levere glas til vores kunder.
I praksis betyder det, at fra den første dialog med kunderne til de endelige glas bliver leveret, så har vi overblik over processen.
Vi håndterer standarder og hasteleveringer
Når en kunde skal have leveret skueglas, der lever op til en DIN-norm eller en ISO-standard, så ved alle i hele kæden, hvordan en sådan ordre skal effektueres.
Derfor har vi muligheden for at lave hasteordrer, hvis uheldet er ude, og en virksomhed er tvunget til at holde en produktion stoppet indtil de får et særligt skueglas, der er centralt for produktionen.
Overblikket betyder også, at vi i produktionen gnidningsfrit kan skifte fra at lave skueglas til at levere sikkerhedsglas til redningsbåde eller kemisk hærdet glas, der skal bruges til infostandere eller andre digital signage-løsninger hos vores kunder.
Vores konsulenter sørger for, at få de nødvendige specifikationer, og i produktionen betyder valideringen af vores maskinpark, sammen med de fastlagte rutiner, at vi rationelt kan producere og levere glas til alle former for erhvervsløsninger.
Vores konsulenter sørger for, at få de nødvendige specifikationer, og i produktionen betyder valideringen af vores maskinpark, sammen med de fastlagte rutiner, at vi rationelt kan producere og levere glas til alle former for erhvervsløsninger.
Her går du aldrig forgæves
Uanset dit behov, finder vi en løsning
Udfyld kontaktformularen herunder for at kontakte os.
Vi svarer inden for 24 timer.