Kvartsglas – Rent materiale med gode transmissionsegenskaber

Typisk brug af kvartsglas

Kvartsglas bruges i mange industrielle sammenhænge. Pga. kvartsens renhed, transmissionsevne og resistens over for høje temperaturer bruges den til alt lige fra vandrensning med UV-lys til lyslederkabler og skueglas.

Kvartsglassets egenskaber

Kvartsglas har en række fantastiske egenskaber: Glasset tåler temperaturer over 1000°C og har en høj transmission fra UV-området (ultraviolet lys) til IR-området (infrarødt lys). Kvartsglas findes både som plader og som glasrør og glasstænger.

Kvartsglas kan ikke hærdes, da det har en ekstremt lav udvidelseskoefficient og derfor er resistent over for høje temperaturforskelle.

Kvartsglas kan deles op i tre hovedtyper:

  • Fused quartz
  • Synthetic quartz
  • Fused silica satin

Fused quartz er naturligt kvartsglas, som fremstilles af +99% specielt sand, der smeltes ved meget høj temperatur. Fused quartz er den mest anvendte kvartsglastype, og kaldes derfor også almindelig kvartsglas eller naturlig kvartsglas.

Synthetic quartz er, som navnet angiver, et ”syntetisk” kvartsglas. Syntetisk kvartsglas har de samme egenskaber som naturligt kvartsglas (fused quartz). Det er bare bedre. Syntetisk kvartsglas har en uovertruffen renhed og en endnu bedre transmission i den lave ende af UV-spektret.

Fused silica satin kaldes også satinkvarts, fordi glassets ikke er transparent, men mat. Satinkvarts findes hovedsagligt som rør.

Mirit Glas tilbyder

Naturlig kvartsglas:
Vi er lagerførende i tavler fra 1-5 mm tykkelse samt i visse diametre kvartsglas-rør og kvartsglas-stænger. Tavletykkelser over 5 mm er bestillingsvarer, da disse skal skæres ud af blokke i den ønskede tykkelse, som efterfølgende skal poleres for at få en klar overflade.

Syntetisk kvarts:
Syntetisk kvarts er generelt en bestillingsvare pga. råvarens pris. Vi har dog lidt rør på lager.

Satinkvarts:
Vi er lagerførende i udvalgte størrelser på rør.

Vi kan også bearbejde kvarts på en række måder efter ønske:

  • Facon, huller og hak
  • Kantbearbejdning
  • Sandblæsning
  • UV-limning
  • Maling
  • Silketryk
  • Bøjning – det er muligt at bøje kvartsglas, men det kræver meget høje temperaturer og er derfor en kompliceret proces.

Det er, som sagt, ikke muligt at hærde kvartsglas termisk, da det er resistent over for høje temperaturforskelle. Kvartsglas kan heller ikke hærdes kemisk, da det ikke indeholder nok natrium (se eventuelt hærdet glas og kemisk hærdet glas) .

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger om kvartsglas.

Denne hjemmeside benytter cookies for at forbedre din oplevelse på miritglas.dk Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close