Jernfattigt glas

Jernfattigt glas giver lidt mere transmission og er lidt mere klart end almindeligt glas.

Jernfattigt glas har en højere lystransmission og UV-transmission end almindeligt glas, grundet et lavere jernindhold (jernoxid). Anvendelsen spænder vidt og jernfattigt glas bruges i alt fra solarindustrien til designindustrien. Jernindholdet i almindeligt glas giver glasset en svag grøn tone, som ses tydeligt når man ser på glasset fra siden. Jernfattigt glas er mere neutralt i farven.

Almindeligt glas
Almindeligt floatglas

Jernfattigt glas
Jernfattigt glas

Solarindustrien bruger jernfattigt glas til at opnå en bedre lysgennemtrængning på solpaneler, da det lave jernindhold tillader en højere lystransmission.
I modsætning til almindeligt glas, lukker jernfattigt glas desuden lidt UV-B stråler ind (derfor bliver man ikke solbrun gennem almindeligt glas, men kan blive det gennem jernfattigt glas).

Designindustrien bruger jernfattigt glas, bl.a. fordi det er optimalt, når der skal trykkes farver på glas. Glasset er næsten farveneutralt, så resultatet ender med den helt rigtige farvetone. Trykker man derimod fx hvid farve på almindeligt glas, får resultatet et svagt grønligt skær.

Jernfattigt glas produceres i tykkelser fra 2 til 19 mm. Den grønne farveforskel ses tydeligere, jo tykkere glasset er, og kigger man fra siden, er man ikke i tvivl. Nogle foretrækker det grønlige skær, mens andre gerne vil undgå det – Mirit Glas kan heldigvis tilbyde begge varianter.

Kært barn har mange navne. Jernfattigt glas bliver blandt andet også kaldt for Optiwhite glas, Diamant glas, Ekstra klart glas, Ultrawhite og Starphire. Gældende for dem alle er det lavere jernindhold (Fe203), som giver et mere klart glas.

Mirit Glas kan bearbejde jernfattigt glas på en række forskellige måder:

  • Facon, huller og hak
  • Kantbearbejdning
  • Sandblæsning
  • UV-limning
  • Maling
  • Silketryk
  • Termisk hærdning
  • Kemisk hærdning
  • Bøjning
  • Laminering

Du er velkommen til at kontakte os for flere informationer på post@mirit.dk eller 44944449.

Denne hjemmeside benytter cookies for at forbedre din oplevelse på miritglas.dk Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close