Floatglas

MATERIALET DER ANVENDES OVERALT – FLOAT GLAS

Mirit Glas leverer floatglas til industrien. Glas i float anvendes overalt. Lige fra døre og vinduer til belysnings- og afskærmningsglas.

kalk-soda-silikatglas, natronkalkglas og soda-limeglas

Floatglas er det udbredte navn for almindeligt glas. Det går også under betegnelserne kalk-soda-silikatglas, natronkalkglas og soda-limeglas, men i daglig tale kaldes det floatglas/float glas – eller bare almindeligt glas.

Floatglassets egenskaber

Navnet floatglas refererer til fremstillingsprocessen. Processen blev opfundet i 1950erne, hvor man gik fra at ”rulle” glasset, til at smelte det flydende glas på et underlag af tin. Ved at lade glasset flyde ud på tinnet, hvor det spredes og planes vha. tyngdekraften, kan man skabe en finere og mere ens overflade og tykkelse på glasset.

Floatglas tåler kun 40°C temperaturforskel, og når glasset går itu, splintrer det i spidse og skarpe stykker. Hvis man vil undgå, at det splintrer ved brud, kan man hærde det. En hærdning vil medføre, at glasset i stedet granulerer hvis det går i stykker.

Almindeligt float glas har en grønlig tone pga. glassets jernindhold. Den grønlige tone ses mest på kanten og bliver tydeligere, når glassets tykkelse øges.

Ved at reducere jernindholdet i glasset kan man ændre dets farvetone til et punkt, hvor glasset bliver krystalklart. Denne type glas kaldes også jernfattigt glas. Det fordyrer dog fremstillingsprocessen og resulterer derfor i en dyrere råvare.

Mirit Glas tilbyder

Vi er lagerførende i 1, 2, 3, 4, 5,6 ,8, 10, 12, 15, 19 og 25 mm floatglas.

Vi kan bearbejde float glas på en række forskellige måder:

  • Facon, huller og hak
  • Kantbearbejdning
  • Sandblæsning
  • UV-limning
  • Maling
  • Silketryk
  • Vi kan termisk hærde floatglas ned til 3 mm, hvilket betyder, at glasset ikke længere splintrer i spidse, skarpe stykker, men derimod granulerer i små uskarpe stykker – som man f.eks. kender det fra sideruden i en bil.
  • Det er også muligt at kemisk hærde floatglas, der er tyndere en 3 mm.
  • Bøjning
  • Laminering
  • Buet og hærdet floatglas

Du er velkommen til at kontakte os for flere informationer omkring float glas.